Vi anvender cookies. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies. Læs mere om vores cookie politik
Jarnes.dk
Jarnes Shop
  • Alt i æsker, bakker, display mm.
  • Høj kvalitet til lave priser
  • Æskeproducent siden 1961
  • Leverandør til hele skandinavien
0
 
Din kurv Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK

Alt om tryk på smykkeæsker

Få dit logo eller andet tryk på dine smykkeæsker og poser.

 

Nedenfor finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål omkring tryk på æsker.

Hvis du har yderligere spørgsmål, sidder salgsafdelingen klar til at besvare dem.

Giv os et kald på 98 28 15 55.


Hvilke typer logotryk kan jeg vælge?

Vi tilbyder at trykke dine smykkeæsker med enten tampotryk eller prægetryk.


Tampotryk

Ved tampotrykning anvendes en tampon (trykpude) samt trykfarve, til at trykke dit logo. Til denne trykmetode anvendes en ”film” som værktøj. Denne trykmetode kan anvendes på stort set alle overflader, og gør derfor trykmetoden meget fleksibel. Trykket ligger ovenpå æskens overflade.
Eksempel på smykkeæske med tampotryk
Eksempel på smykkeæske med tampotryk

Prægetryk

Ved prægetrykning (også kaldet folietryk) anvender vi folie, til at trykke dit logo. Prægetrykning giver en høj glanseffekt, som ikke kan opnås ved andre trykmetoder. Samtidig sikrer trykketeknikken et flot og dækkende tryk på materialet. Ved prægetrykning anvendes en kliché i metal, som opvarmes til ca. 120 grader. Folien placeres mellem klichéen og overfladen, der skal trykkes på. Bagsiden af folien er beklædt med et vokslag og lim. Ved opvarmning med klichéen smelter vokslaget, og limen hæfter sig derved til overfladen.

Prægetrykningen har desværre nogle begrænsninger: Helt små detaljer og større, massive områder i et design kan være udfordrende og kan give problemer ved tryk. Ligesom prægetrykning er svært at få skarp på ujævne overflader. Til gengæld udstråler prægetrykning eksklusivitet på lang afstand.
Eksempel på smykkeæske med prægetryk
Eksempel på smykkeæske med prægetryk




Vi anbefaler nedenstående trykketeknikker til følgende produkter:

Plastæsker
Tampotryk
Plastæsker kan dog prægetrykkes mod et tillæg på 0,30 kr. pr tryk

Kartonæsker
Prægetryk

Luksusæsker
Prægetryk på lågpuden

Poser
Tampotryk eller prægetryk


Er du i tvivl om, hvorvidt dit logo kan trykkes, er du altid velkommen til at henvende dig til vores salgsafdeling.

Ligeledes har vi vores egen grafiker i huset, som lynhurtigt kan besvare dine spørgsmål.


 

Hvad er en film og en kliché?

Film

Når vi skal tampotrykke dit logo, har vi brug for en film, som bliver lavet ud fra dit logo.

Ved tampotrykning overføres trykfarven ved hjælp af en silikonepude (tampon). Fordelen ved at benytte sig af denne trykketeknik er, at svampen selv tilpasser sig den overflade, produktet har. Det betyder, at det er muligt at trykke på mere ujævne overflader og hårde overflader. Trykfarven holder rigtig godt på produktet.

Vi anbefaler en logobredde på omkring 31 mm. Dette betegner vi som en film i standard format. Med en film i standard formatet kan dit logo trykkes på alle vores æskestørrelser i standard sortimentet. Prisen for en film i standardformatet er 400 kr. Såfremt du ønsker at bestille en kliché i andre mål, er du altid velkommen til at kontakte os, for at høre nærmere.

Husk at filmen er en engangsomkostning. Når du har købt en film, genanvender vi den, hver gang du lægger en ny ordre.

Eksempel på film til tampotryk


Kliche

For at vi kan prægetrykke dit logo på vores æsker, skal vi bruge en kliché som er lavet ud fra dit logo. En kliché er en metalplade, som opvarmes og igennem varme overfører folien til produktet. Klichén laves ud fra én specifik størrelse, du ønsker dit logo trykt i. Hvis du dermed ønsker dit logo trykt i flere forskellige størrelser, skal vi bruge en kliché for hver logostørrelse.

Afhængigt af dit logos udsenende anbefaler vi oftest en logobredde på omkring 31 mm. Dette betegner vi som en kliché i standard format. Med en kliché i standardformatet kan dit logo trykkes på alle vores æskestørrelser i standard sortimentet. Prisen for en kliché i standardformatet er 700-900 kr. afhængigt af logoets kompleksitet. Såfremt du ønsker at bestille en kliché i andre mål, er du altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Husk at klichéen er en engangsomkostning! Når du har købt en kliché, genanvender vi den, hver gang du lægger en ny ordre.

Eksempel på kliche til prægetryk

Hvordan får jeg en film eller en kliché?


Uanset om du bestiller dine varer via telefon, mail eller webshop har vi behov for, at du sender os en mail med dit logo i vector format. Vector grafik gør det muligt for vores grafiker at tilpasse logoet i forskellige formater, uden detaljerne på logoet bliver sløret.  

Hvis du ikke har mulighed for at fremsende dit logo i vector format har vores grafiker mulighed for at tegne logoet op, således det kan laves til en vector fil. Vores grafiker har en timepris på 600 kr. Afhængigt af logoets kompleksitet, tager denne proces i gennemsnit 1 time.
 
Når logoet er tilpasset, bestiller vores grafiker din film eller kliché ved vores eksterne leverandør. Så snart vi modtager filmen/klichéen er vi klar til at trykke dine æsker.

Hvor kan jeg placere mit logo?

Der er flere muligheder for placering af logo. På de fleste smykkeæsker placeres dit logo som standard centreret på æskens låg.

Særligt på vores luksusæsker trykkes logoet som standard indeni smykkeæsken, på æskens lågpude.

Har du andre ønsker til placering af logo, kan du kontakte vores salgsafdeling for at høre nærmere om mulighederne.

Hvilke farver kan jeg vælge til logotryk?

Tampo
Som standard kan du få dine æsker med følgende trykfarver til tampotrykning:

Guld

Sølv

Sort


Præg
Som standard kan du få dine æsker med følgende foliefarver til prægetrykning:
 

Guld

 

Sølv

Sort

 

Kobber

Orange

Gul

Hvid


Vi gør opmærksom på, at foliefarven kan ændre udtryk afhængigt af papirfarven på æskerne.

Du er altid velkommen til at forhøre dig, om vi har andre trykfarver eller foliefarver på lager.

Hvad er prisen for logotryk?

Tryk på vores æsker i standardsortiment er inkluderet i prisen. Dette er med undtagelse af prægetryk på vores standard plastæsker.

Ved tryk på udsalgsvarer, poser, display, gaveæsker m.m. har trykket en separat pris. Hvis prisen ikke står oplyst under hvert produkt, kontakt os for nærmere information.

Hvor lang er leveringstiden for æsker med logo?

Leveringstiden for æsker med logotryk er som udgangspunkt 2-3 uger fra, at ordren er modtaget, og vi har sendt en ordrebekræftelse.